Jeg får tæsk af Poker Coach
En masse challenge-hænder mod Poker Coach (det indbyggede modul i Pokersnowie) har været på programmet idag, da jeg ligger syg. Har prøvet en masse forskellige linier mod botten, for at se om jeg kunne finde leaks, men indtil videre er stillingen omkring Anders 0 Poker Coach 20. Den er uhyggelig stærk.

Lige meget hvornår man har et kort øjeblik, kan man spille en challenge mod Poker Coach og evaluere ens fejl. Her har jeg spillet 48 hænder på NL400 og haft en af de bedre error-rates (det er meget sjældent, jeg laver blunders, sker faktisk aldrig).
Bliver det pokererns endeligt? Det gør det helt sikkert på den lange bane. Hvis PokerSnowie kan lave en bot, så kan alle andre også og folk med mindre pæne intentioner kan sætte den i spil i onlinespil. Forhåbentlig går der lang tid og så er det om at kaste sig over andre pokervarianter (f.eks. PLO) og når der så bliver udviklet en bot dertil over så en ny variant.

Phil Ivey melder på hans Facebook op, at Patrik Antonius er ny i stalden hos Iveypoker (som har opkøbt LeggoPoker) og poster samtidig et billede, hvor han er ved at producere en video sammen med Aaron ‘aejones’ Jones. Aejones interviewede jeg til min podcast tidligere på året, hvor han kunne annoncere, at der var store ændringer på vej, men han ikke kunne fortælle om det endnu. Det var altså samarbejdet med verdens største pokerspiller, Phil Ivey. Jeg glæder mig meget til Patrik Antonius’ coachingvideo (også selvom den bliver i PLO).
Haseeb Qureshi også kendt som INTERNETPOKERS har netop på hans hjemmeside/blog bekendtgjort, at han vil forære alle hans penge tjent på poker til velgørende formål (en mindre del bliver givet til forældrenes pension) for at starte på en frisk, som han siger.
Haseeb har været (og er det sikkert stadig) en kæmpe pokerchef og samtidig med bekendtgørelsen om, at han giver alle hans penge væk, udgiver han en bog om poker, “How To Be A Poker Player – The Philosophy Of Poker” på Amazon. Desværre er det kun i en Kindle version, men til €1.88 er det et must buy for alle, der kan læse den og når den kommer til alle andre platforme, kan jeg kun anbefale folk at købe den og det er endda uden at have læst den.



