WPT Vejle dagbog, del 3

Efter at være slået ud af WPTen var det tid for backgammon. Her spiller jeg mod en Brian Klindrup og Henrik “Walth” Hecklen mister penge til Thomas “Kokse” Kokholm (Foto: 1stpoker.dk)

Af skade bliver man klog og således var valget klart, da en Casino Munkebjerg-ansat kom rundt og solgte billetter til pokerbuffeten. Buffeter er altid noget, jeg undgår, da jeg altid godt kan lide at bestille det, jeg vil have og ikke spise noget tilfældigt, der som oftest har ligget på varme i mange timer.

Restauranten på Munkebjerg var fuld booket, så det måtte blive i Casinoets restaurant (samme køkken, hvis jeg ikke tager meget fejl), jeg skulle have min aftensmad. På trods af, at jeg havde bestilt uden pommes fritter og med ekstra grøntsager i stedet, lykkedes det dem alligevel at klokke i det. Da betjeningen var fremragende, var det ikke noget, jeg ville sende tilbage. Da regningen skulle betales, fortalte tjeneren, at det værelsesnummer, jeg havde opgivet, ikke passede med mit navn. Ups. Samme tjener fandt efterfølgende ud af, at vi havde fået værelse 223 i stedet for 233. Det forklarede så nok den ekstra opredning på vores værelse (tre opredninger og vi var kun to).

Senere fandt jeg ud af, at pokerbuffeten (som ventet) havde skuffet de folk, der havde valgt den, fælt. Et godt tip til dig, der står overfor din første store pokerturnering: Altid undgå pokerbuffeten.

Efter min middag tænkte jeg, at 20 minutter på langs ville gøre godt. Da jeg står foran mit værelse og river mit kort gennem låsen gentagne gange blot for at se ingenting ske, er der pludselig et kærestepar bag mig, der rømmer sig og spørger hvad jeg laver. “Ja, jeg prøver at komme ind på mit værelse”, replicerer jeg. “Nå, det var da underligt, for det er vores venners værelse”, siger damen. “Aha, nåja det er vistnok noget med, at de har givet os det forkerte værese til at starte med. Vores ting er herinde, men jeg går lige op og prøver i 233 og ser om vi er blevet flyttet”, fortsætter jeg.

De kigger skeptisk på mig og følger mig lige i hælene, mens manden roder med en mobiltelefon. Mit nøglekort virker heller ikke i 233 og nu fortæller jeg dem, at jeg vil gå ned i receptionen og få det ordnet. “Nej, bliv her, vi ringer til vores ven og hører hvad der sker”. Nu fornemmede jeg for alvor mistroen. Jeg kunne ikke se nogen grund til, at spilde min tid i selskab med dem og gik ned ad hotelgangen. Hurtigt slog de følge i mine hæle, de var vist ret sikre på, jeg havde urent mel i posen, indtil de fik fat i deres ven på telefonen, som kunne afkræfte, at han boede på værelse 223.

Et hurtigt besøg i Munkebjergs hjælpsomme recpetion gav mig et nøglekort, der virkede.

Pokeren var skuffende og jeg kom ind i et setup, der spillede sig selv (KK vs AA). Ude og resten af aftenen blev brugt på backgammon med en del pokerspillere og poker cash game. Mere herom i de næste afsnit.

Dette er afsnit 3. Læs afsnit 1 her og afsnit 2 her.