Lad være at stake folk
Meget af ens tid som professionel pokerspiller går med hele tiden at optimere tilgangen til poker (aka file på kanterne), så ens indtjening kan øges. Et af de bedste råd til at optimere ens indtjening er aldrig at låne penge ud, stake folk eller lignende.
Hvorfor skal du ikke stake folk, tænker du måske? Hvis personen er en vindende pokerspiller, må det da helt sikkert være en god forretning. Det er det åbenlyst også, HVIS han hverken stikker af med dine penge eller brænder sammen og sprøjter alle dine penge af på en højere takst end du har sat ham i gang med.
Eksemplerne er mange og jeg kunne hurtigt remse de første 10 tilfælde op hvor folk er blevet snydt af folk de stolede på. Bl.a. havde vi verdens flinkeste færing på det gamle kontor, der stakede en landsmand til NL200 (jeg tror, han fik $8000). En aften gik landsmanden på tilt og smed $5200 på NL$2000 og måtte fortælle det efterfølgende. Min kollega fortalte så landsmanden, at denne måtte erstatte de $5200, da det stod sort på hvidt i den kontrakt, der var indgået mellem dem. Efter tovtrækkeri stak landsmanden yderligere af med den resterende del af kontoen og min kollega stod i en situation, hvor det at have stolet på en bekendt, kostede ham dyrt.
Jeg selv lånte meget tidligt et (i pokersammenhænge) mindre beløb (men stadig en halv folkeskolelærermånedsløn) til en kendt dansk turneringsprofil, da vi begge var i San Remo til en EPT. Da jeg senere på turen spurgte til mine penge, som kun var et lån, fortalte han mig, at han var gået lidt i minus og at han måtte betale, da han kom hjem. Efterfølgende rykkede jeg ham flere gange indtil han en dag påstod, at jeg havde fået pengene og hernæst ignorerede mig. At skulle se Pokernyhederne i artikler fremstille ham som et kæmpepokergeni har da kaldt på brækrefleksen et par gange. Heldigvis var beløbet beskedent og jeg lærte af min fejl.
Ovenstående to scenarier er mere reglen end undtagelsen i pokerverdenen og kigger man overordnet set på alle indgåede stakingaftaler er det en solid underskudsforretning. Prøv at spørge hvilken som helt professionel pokerspiller om han ikke har folk, der skylder ham penge og som han har måtte afskrive.
Derfor kommer du til at tjene mange penge på ALDRIG at låne folk penge eller stake dem.



Been there, done that. Tror det er en process alle vi pokerspillere desværre skal igennem. Man kan håbe på karma 🙂
Kender selv alt for godt til det, og har en kammerat det spiller High stakes som er blevet snydt for ca 1 mio DKK.