Endnu en dag med hårdt arbejde og lidt livsnyden

Sådan ser det ud med 18 borde og NL50 action. Alle smallstake borde på Partypoker er turbo-borde, så man har ikke meget tid til at reagere.
Endnu en dag med NL50-grind på Partypoker. Niveauet er som tidligere nævnt ikke skræmmende, dog sidder der en del regs, der godt ved hvad, de laver og som man nok ikke vinder de store penge fra (i hvert fald ikke, når man 18-tabler).
Endnu en milepæl blev nået i projektet. Nemlig at have vundet nok til at rykke op på NL100.
Saldoen på kontoen på Partypoker siger lige over 13.500, hvilket var det, der skulle til for at spille NL100.
At jeg ikke poster så mange hænder skyldes primært, at jeg ikke spiller særligt mange interessante hænder, idet jeg spiller straight forward og folder alt for meget i forhold til hvad der spilteoretisk ville være korrekt. Det kan jeg gøre fordi folk kan udnyttes, da de sjældent bluffer.
Det kunne måske virke som om, at jeg er fantastisk hvad angår kost og træning, således, at jeg kan perfome bedste i pokeren. På nogle områder er det også sandt. Jeg nyder dog også livet, hvad enten det handler om at male sommerhus og drikke øl med gutterne på Sejerø, invitere en sød pige ud på en flaske vin eller som idag, hvor jeg indtog en fremragende brunch med rigeligt bacon og pølser.
En snu pige, jeg kender, definerer sund mad som mad, der gør dig glad og det har jeg taget til mig og fik dermed en fremragende optakt til dagens grind på Kalaset i Nansensgade.
Status: Efter dag 4, 42.457 spillede hænder, 17,1 borde af gangen, 12,5bb/100, rake betalt $1231,57, vundet $1714,42 + 1200 kroner i bonus/rakeback (i alt har jeg DKK 13.758 i pungen)
Denne blog er en del af en samlet serie omkring min medvirken i DR2s eksperiment, hvor hver deltager har fået 3000 kroner og skal have dem til at yngle mest. Progammet kan ses på DR2s Temalørdag den 23. november 2013. Se del 1 her: https://anderspoker.dk/jeg-er-i-gang-med-dr2s-eksperiment-spillegal/ del 2 her: https://anderspoker.dk/vinder-og-vinder-i-dr2s-eksperiment/ og del 3 her: https://anderspoker.dk/the-only-way-is-up/






KOMMENTARER TIL DETTE INDLÆG