Poker på Bellagio

Bellagios pokerrum

Bellagios pokerrum (beklager billedkvaliteten, har smadret endnu en Iphone, så skyder med en reserve).

Bellagio (Resort og Casino) i Las Vegas var basen for Danske Spils årlige “Pokercheftur”. Efter en god flyvetur med British Airways med den bedste mellemlanding (London), når man nu ikke kan flyve direkte, blev alle deltagerne indkvarteret på værelser på Bellagio.

Deltagerne bestod mestendels af hobbyspillere for hvem, dette var deres første tur til Vegas. Derfor var der også planlagt en del turneringer med mindre buyins samt en tur rundt diverse seværdigheder og aktiviteter rundt om i byen.

Jeg selv kunne ikke skaffe til at hugge i low stakes turneringer, så checkede ind på Bellagios cash game borde i stedet. Det er absolut ikke for at lyde arrogant, men at spille en turnering til $100 er ganske enkelt penge ud af vinduet, når man kan smide jetoner i et yderst saftigt cash game i stedet.

Bellagios pokerrum virker til at være der, hvor der er mest midstake (NL$1000 og NL$2000) action. Venetian er død, mens både Wynn og Aria har action det meste af tiden.

Roomservice til pokerbordet på Bellagio. Stort udvalg og ok kvalitet.

Roomservice til pokerbordet på Bellagio. Stort udvalg og ok kvalitet.

Maden i pokerrummet er horribel, hvis man vælger at bestille fra standardmenuen, men man kan få det lidt bedre ved at vælge roomservice eller allerbedst ved at bestille fra f.eks. sushirestauranten, Yellowtail. Sidstnævnte dog kun hvis, man spiller >NL$2000.

Sjoveste episode, udover Danske Spils drunken cash game om fredagen, var klart, da jeg satte mig ved et bord, hvor en ung sort gangstertype gav den gas med gentagne allins ubeset osv. Det siger sig selv, at sådan en type er gigantvalue og alle os regulars slikkede os om munden.

En enkelt tyk og gammel mand blev meget gnaven, da han mente alle de allins ødelagde spillet. Et synspunkt han blev ved at gentage. Der skete imidlertid det, at han doblede med AA mod gangsterens J2o og så fik gangsteren følgende kommentar: “Well son, now its back to your Burger King job”. Han fik dog et snap-reply: “Nah, we got nothing to do, since you sat here the last 3 hours”. Hele bordet kluklo.

Det satte dog gang i et festfyrværkeri af kommentarer mellem den tykke mand og gangsteren. Gangsteren toppede trashtalken ved bl.a. at bestille 3 bakker pommes fritter til den tykke mand.

Klimaks blev nået, da gangsteren gik allin for 200 big blinds ubeset og den tykke mand callede med AKs. Bordet løb ud noget i gangsterens retning og så tabte den tykke mand facaden og eksploderede. Alle floormen fik han kaldt hen og undertegnede krydsede fingre for at de ville smide den tykke mand væk, så vi kunne tappe flere dejlige $$ fra gangsteren.

Ellers var det hyggeligt at spille live igen. Man får snakket med en masse nye sjove (og knap så sjove) mennesker og får virkelig tænkt over mange facetter i spillet.

Alt i alt en fed tur og et superarrangement for hobbyspillerne afholdt af Danske Spil (rart at der heller ikke blev set skævt til, at vi mere etablerede spillere hellere ville spille cashgames fremfor at deltage i alle arrangementer). Jeg rater Danske Spils Pokercheftur, 85% (jeg er sikker på, at de fleste andre på turen rater den højere, da programmet var skræddersyet til dem).

Bellagio (Casino og Resort) er lettere nedslidt, selvom det er et af byens dyreste hoteller. Som pokerspiller er det dog sandsynligvis det fedeste sted at bo sammen med Aria. Pokerrummet ligger tæt på værelserne og der er mange glimrende spisesteder samt mulighed for træning og pool. Jeg rater Bellagio til 65% generelt (det er ikke et sted, jeg ville anbefale mine forældre at bo i Vegas) og Bellagio til pokerbrug til 75%.

Mht. penge er det smarteste at lave en wire til Bellagio og så blot wire selvsamme penge hjem igen, når turen er ovre. Så er det nemt at dokumentere i forhold til Skat samt man slipper for at rende med kontanter med den dertil følgende risiko.

Bellagiopoker2

Denne artikel er en anmeldelse, der tilhører samlingen af links og anmeldelser, som du finder her.

, , , , INGEN KOMMENTAR

Læg en kommentar