WPT København, kunne det være gjort bedre?

Jens Hansen havde, som det kan ses på billedet position på mig. Foto: Pokernyhederne (http://www.pokernyhederne.com/poker-nyheder/301/30356/poker-danmark/flere-spillere-er-klar-med-re-skuddet.html)

Jens Hansen havde, som det kan ses på billedet position på mig. Foto: Pokernyhederne (http://www.pokernyhederne.com/poker-nyheder/301/30356/poker-danmark/flere-spillere-er-klar-med-re-skuddet.html)

To startdage ved dette års WPT National i København og 2 stks førstedags-exit, kunne jeg have gjort det bedre? Dag 1 var et fint bord med position på en del kvalspillere og Michael Eriksen, Martin Wendt og Dan ‘deagledan’ Larsen i position på mig.

Fik 3bettet en kvalspiller igen og igen uden at komme til showdown og hvad der kunne se ud som, at jeg havde alt for mange bluffs i min 3bettingrange mod ham, var blot et produkt af et utal af valuehænder mod denne eksakte spiller. For det meste foldede han enten til 3bettet eller også til continuationbettet (oftest det sidste).

En enkelt gang besluttede han sig dog for at spille tilbage og jeg blev 4bettet, da jeg sad med AQo. Man kunne argumentere for at AQo ikke burde være i min 3bettingrange, men dels følte jeg, han kaldte uforholdsmæssigt meget og dernæst foldede til continuationbets og dels ønskede jeg ikke nogle af de andre med i hånden.

Jeg opfanger et tell, som jeg kategoriserer som svaghed uden dog at være 100% sikker på det og jeg vælger at flatte AQo – det havde jeg gjort uanset, da den er for stærk at folde og for svag at 5bette. Floppet slår :Ad :Ks :2d og han fyrer et continuationbet af i den lavere ende, som jeg kalder. Turn kommer en blank :5c og han better igen, denne gang en anelse højere i relation til potten og jeg kalder igen. River kommer noget blankt, måske en 7er og han skyder meget lavt. Sådan cirka 1/5-pot. Jeg føler ikke, jeg kan andet end betale og må desværre se en ret stor pot ryge over til kvalspilleren, der har valgt at 4bette :As :5d.

En byge af hænder dagen lang, hvor jeg ganske enkelt har den næstbedste hånd i setups, hvor jeg aldrig slipper væk kombineret med, at der ikke går de store pots den anden vej, gør at jeg shortstacked (ca 8bb) skubber :Jd :6d på dagens næstsidste level, da jeg ikke kunne skaffe til at fedte mig videre med en shortstack i en turnering, hvor jeg kunne købe mig ind igen dagen efter. Bliver kaldt af en hånd, jeg ikke husker og er bust.

Spillede lidt cashgame, men taksten var for lav og det virkede omsonst. Sad dog med et par hyggelige folk, som jeg fik en sjov snak med.

Dag 2 var en ørkenvandring og jeg tabte en del jetoner mod en sjov mand, der løb varm. F.eks. da jeg 3better et CO åbent fra BTN med esser og han flatter i BB med QQ, hvor CO folder. Han leader to gange på QJ9tt6K og river går check/check. Føler ikke, jeg kan folde flop eller turn, da han kan have alle kombinationer af KQ og AQ og sikkert også en del KJ og JTs-kombinationer, hvor jeg (fejlagtigt) ikke følte, at han ville leade hans nuttede hænder. Den er gengivet her på Pokernyhederne.

Ellers var der denne hånd, hvor jeg checkkalder 3 streets med esser. Føler jeg har toppen af min range og bliver nød til at kalde river, men kan tage fejl, da en større stack er meget værd mod de dårlige spillere ved bordet (som Jens Hansen ikke er en del af). Ellers er der denne, hvor jeg har konger og korrekt får folder river (han viser 64 i spar).

Endnu en hånd mod samme mand, hvor jeg blot kalder hans checkraise med et es højt bagdørsfarvetræk, da jeg aldrig tror, han raiser nuttede hænder med hans artikuleren på floppet. På turn overbetter han og jeg vælger at folde.

Den mest spændende hånd er følgende, jeg åbner til 400 fra UTG med JJ, call fra CO og en gut, der vist godt kan spille kort 3-better til 1200. Vi kalder begge. Potten er derved på lidt over 4000 og efter to gange check, stanger knappen nu 1700 ud, som jeg kalder og CO lige pludselig raiser til 6000 jetoner. BTN folder efter lidt betænkningstid.

Det er et superspot for CO og hvis jeg folder JJ her, er det helt sikkert meget exploitable, men som jeg snakkede med Jens Hansen om efterfølgende, kan man godt være exploitable i tours mod dårlige spillere (og i cashgames for den sags skyld). Jeg var meget tæt på at sende skidtet ind her, men folder og CO viser spar konge og siger efterfølgende, at det var konger. I dunno.

Summa summarum var, at det var en dag med stor brok i den og denne Pokernyhederne-update er meget karakteristisk – min positur ligner godt nok heller ikke en vinders, men det er en anden sag.

Exit-hånden bliver da en tidligere dealer, som jeg altid har sat pris på for hans professionelle arbejde åbner fra CO og jeg shover 20 big blinds med A8s og bliver kaldt af AQ (Pokernyhederne har skrevet en anelse om hånden og får det til at lyde som om, at jeg først fortæller, at det var standard og dernæst opsporer de, at jeg kommer ind med A8, hvor det rent faktisk forholder sig sådan, at jeg selv fortalte det til Niklas Christensen lige da han kom til borde).

Kunne jeg have ventet? Ja ganske sikkert. Det var nok en fejl (om end ikke en kæmpe), at jeg ikke ventede en anelse på baggrund af strukturen og folks generelle spillemæssige kvaliteter.

, , , INGEN KOMMENTAR

Læg en kommentar