Danske Spils Julefrokost – Arrangement

Lerdueskydning til Danske Spils julefrokost startende i Fælledparken. På billedet ses bl.a. Peter Holst, som viste hvorfor han var blevet pokermanager og ikke skytte.
Danske Spil har, efter deres indtræden på det danske pokermarked i januar 2012, slået sig fast som stedet for hobbypokerspilleren.
Denne placering bliver igen og igen cementeret bl.a. i form af et væld af promotions rettet mod hobbyspilleren, som f.eks. DM i Holdpoker, Pokerchefturen til Las Vegas og turneringsserier med lave buyins.
Endnu en til rækken kunne placeres, idet Danske Spil havde valgt at invitere alle deres VIP-kunder til julefrokost dag i København. Nu tænker du måske, at VIP-kunde og hobbyspiller ikke lyder som to ord fra den samme ordbog, men faktum er, at man for at blive VIP-spiller hos Danske Spil kun behøver at have raket $4500 på et kvartal.
Julefrokosten startede i Fælledparken, hvor vi skulle skyde til måls efter lerduer. På forhånd havde jeg tænkt, at det lød helt sindsygt med geværer og skydning i Fælledparken og det var da også en lasermodel.
Lerduerne var af plastic og med påmonterede reflekser og geværerne identiske med rigtige jagtgeværer bortset fra, at de “skød” med laser. Et stort elektronisk scoreboard stående på græsset holdt øje med regnskabet og fra de to fastmonterede højtalere kommer der geværlyde, når skytterne skyder.
Efter skydningen inkluderende øl og sodavand gik turen til Stue 11 på Østre Farimagsgade, hvor der var klassisk julebord med obligatorisk øl og snaps. Billard, bordfodbold og rafling blev også afgjort.
Allerede kl 18.00 skulle vi spise endnu et måltid. Denne gang i på Bistro Bobo i Domus Vistas selskabslokaler, hvor der var samlet en masse virksomheder samt os fra Danske Spils julefrokost. Man kunne frygte, at maden var kønsløs til så stort et selskab, men den tre retters menu var af rigtig høj klasse og en del fadøl blev også skyllet ned på Danske Spils regning. Ahhh, det er dejligt at spille poker på Danske Spil.
Dagens højdepunkt til julefrokosten kom, da alle deltagere skulle i Parken og se den altafgørende gruppekamp mellem FC København og Real Madrid. Vi havde verdensklassepladser og kolde fadøl/varm kaffe at slukke tørsten med.
Alt i alt et klassearrangement, som jeg rangerer til hele 90% (det højeste der endnu er givet).
Denne artikel er en anmeldelse, der tilhører samlingen af links og anmeldelser, som du finder her.



