Poker kontra et almindeligt arbejde
Er det værd at være professionel pokerspiller i forhold til at have et almindeligt arbejde? Det var spørgsmålet, der startede en længere diskussion, som jeg havde med to pokerkollegaer, hvor den ene er fuldtidspokerspiller, mens den anden er gået fra at være pokerspiller på fuldtid til kun at være det på deltid, da han er startet på uddannelsen som journalist.
Ret hurtigt blev det økonomiske inddraget og jeg blev spurgt, hvor meget mere, jeg skulle tjene på poker i forhold til et almindeligt arbejde og hurtigt sagde jeg 150%. Forstået sådan, at min pokerløn skulle ligge 150% over den løn, jeg kunne få i det private erhvervsliv (eller omvendt at min løn i det private arbejdsliv skulle minimum antage 66% af min pokerløn).
Da poker er skattefrit er det meget svært at finde jobs, hvor denne løn er mulig (man skal huske at lægge pension, løn under sygdom, 6 ugers ferie og andre personalegoder til lønnen for det almindelige arbejde). Men er lønnen alt?
Bestemt ikke for mig. Jeg vil have et job, som jeg brænder for. Et hvor jeg hver dag kan arbejde hen mod nogle mål, hvor jeg føler, jeg bliver bedre og hvor jeg frem for alt har et samarbejde/sparring med kollegaer (deraf etableringen af vores pokerkontor). Nåja og så elsker jeg at konkurrere. Netop de parametre er opfyldt i pokeren og så kan jeg praktisk talt arbejde solen sort. Faktisk skal jeg tage mig selv i ikke at arbejde for meget, da livet også er mange andre ting, som jeg holder umanerligt meget af.
Kunne jeg få et job, hvor muligheden for konstant at dygtiggøre sig og hvor selve arbejdet interesserede mig, var jeg altså parat til at slippe pokeren for en lønnedgang på 33%. Jeg elsker dog alsidigheden i mit liv og derfor tager jeg også arbejdsopgaver i form af konsulentarbejde, firmarrangementer samt coaching, der ikke direkte har noget at gøre med mit pokerspil.
Og så alligevel. Når jeg coacher pokerspillere, føler jeg, det gavner mit eget spil ligeså. Jeg skal forholde mig til nogle praktiske ting og kunne formulere teorien bag meget præcist. Samtidig får jeg et indblik i hvordan, dårligere spillere tænker. Yderst brugbart.
Mange folk i pokermiljøet (typisk dem, der ikke selv kan tjene penge på pokeren) har travlt med at fortælle, at poker ikke er værd at leve af, da man bl.a. får et hul i cvet, at man ikke få pension og bla. bla. Hvad der derimod aldrig nævnes, er det faktum, at man hvis man aktivt vælger at være professionel pokerspiller, så vælger man det sandsynligvis, fordi man brænder for det og elsker arbejdet.
En meget vigtig pointe. Vælg det, du brænder for og tænk mindre på økonomien.




Der er uden tvivl en utrolig mængde af jantelov fra folk, der aldrig kunne blive til noget selv. Bare se alle de bitre kommentar, altid anonyme sjovt nok, man som pokerspiller får.
True, true. For mig personligt er det utroligt motiverende med bitre folk, det motiverer mig blot til at gøre alt endnu bedre (jeg skulle jo nødig ende i nærheden af den sindstilstand nogensinde).