Danske Spil, til glæde og gavn for hvem?

Danske Spil
DM i poker i juni 2014 er ved at udvikle sig til et spøjst produkt. I mandags beskrev jeg hvordan, jeg mener, DM-konceptet bliver mere og mere udvandet og idag kan jeg på det ene af de to store danske pokernyhedssider så læse, at Peter Holst, Danske Spils pokermanager, fortæller, at det beskrevne koncept er nogenlunde endeligt, men er dog åben overfor finpudsninger. Jeg har hele tiden haft det indtryk, at Casino Copenhagen var hovedansvarlig for DM, men åbenbart ikke.

Udover mandagens anker har jeg et par punkter, som jeg studser over:

  • Siden hvornår er det sponsoren, der skal bestemme formatet? Misforstå mig ikke, jeg sætter stor pris på både Danske Spil og Peter Holst (som jeg dagligt gør “forretninger” med), men mener ikke, at man fra det danske pokersamfunds side skal acceptere, at en sponsor på den måde går ind og trumfer alt. Dette års DM kommer til at køre ud fra Danske Spils forretningstrategi, nemlig at fokusere på hobbyspilleren/Hr og Fru Danmark, hvilket Peter Holst også direkte siger med “Mit eneste mål er, at det der kommer mange deltagere, og at det bliver et så godt danmarksmesterskab som muligt”. Kunne man forestille sig, at f.eks. Arbejdernes Landsbank, Dansk Metal eller Nordicbet gik ind og lavede Superligaens format om? Nej, det er naturligvis en opgave for DBU, hvilket bringer mig til næste pointe.
  • Hvor er Dansk Pokerforbund i hele denne proces? Det burde være en oplagt for den organisation, der repræsenterer spillerne at tale netop denne gruppes synspunkt.
  • Mht. rake skal man også huske, at deltagerne, der køber sig ind for 15.000 kroner skal betale mindre rake %vis, da de jo ikke spiller de 5 første dage. Spillerne med 5000 kroners buyin betaler mere og endelig skal spillerne med 1000 kroners buyin betale mest. Alt andet er ikke rimeligt (det er ikke ligesom et normalt DM med kvaller, hvor raken er betalt).

Jeg håber det bedste for DM og at det bliver et fabelagtigt event, som kan være med til at rekrutere spillere år efter år. Det gør man bedst ved at lave det til et event for eliten og droppe planen om at lave det til et kæmpeevent bare for at gøre det (se evt. hvorfor i mandagens blog), fordi en evt. hovedsponsor synes, det er en god idé. Danske Spil gør rigtigt mange ting rigtigt og ting, som jeg sætter stor pris på, men ikke i forhold til selve afholdelsen af Danmarksmesterskabet i Poker.

2 KOMMENTARER
KOMMENTARER TIL DETTE INDLÆG
  1. Du kan da ikke fortænke Danske Spil i at gøre det på deres måde?

    luckyluke 19. december 2013 SVAR
    • Nej netop, hvis jeg var Danske Spil, ville jeg også gøre det på nøjagtig samme måde, men derfor kan jeg som pokerspiller jo godt opponere mod deres afholdelse.

      Anders Jensen - Pokerekspert 21. december 2013

Læg en kommentar