Analyse af en pokerhånd
Jeg tænker en del over de pokerhænder, jeg spiller og nogle naturligvis mere end andre. Mange pokerspillere har det leak, at de tænker allermest over de hænder, hvor de taber mange penge og mindre over de mindre pots. Det kan være ret skidt for ens pokerudvikling, da de store pots som oftest spiller sig selv, hvorimod det er i den pokermæssige mikro strategi, vi finder de ting, der påvirker winraten allermest. Ikke desto mindre vil jeg i dag snakke om en af de store hænder, jeg spillede.

Jeg sørger altid for at have let tilgængelig energi ved min side, når jeg spiller og udover kaffe, spiser jeg en del frugt. Lige for tiden står den på danske æbler og jordbær, nuts.
Hånden er spillet på NL$1000 og foregik, mens jeg sad på min bærbare og havde en mindre ventetid inden et møde. Derfor havde jeg rigeligt af tid til at tænke over den, mens jeg spillede. Alligevel har den optaget en del af mine tanker i dag.
Vi er relativt ukendte i forhold til de andre spillere, da jeg netop har fået en ny konto på pågældende netværk og jeg tror, at spillet er bygget op omkring undertegnede (nye nicks er som regel ensbetydende med svage regs). Villain i hånden er dygtig og absolut frisk. Alle sidder med 100 big blinds ($1000)
Der er foldet rundt til Villain på knappen:
Villain åbner til $25
Jeg sidder i Small Blind med :Th :9h og vælger et 3 bet til $90.
Big Blind folder
Villain kalder
Udnytter en aggressiv modstander
Floppet kommer :Ts:9c:6h ($190)
Jeg vælger at checke, hvilket ikke er standard, eftersom jeg har mange draws, der gerne vil bette floppet (typisk broadway hands som QJ, KQ og KJ) og bliver nød til at balancere specielt med de stærke valuehænder, som top to par i dette tilfælde. Man kan så argumentere for, at jeg bare kan checke hele min range i stedet. Grunden til at jeg vælger at checke er, at jeg er sikker på, at Villain meget ofte vil lægge et enormt pres på en ny spiller, der checker til ham. Yderligere kan der komme runouts med to overcards, hvor vi ikke har verdens fedeste options. Ved at checke holder vi desuden alle villains bluffs inde.
Villain better nu $100
Jeg kalder
Turn er et :Ac ($390)
Jeg checker igen
Villain better $210
Jeg kalder. Ikke det fedeste kort for mig, da jeg sandsynligvis vil spille AK og AQ på denne måde på floppet og derfor kan vi nok discounte nogle af Villains bluffs.
En svær riverbeslutning
River er :As ($810)
Jeg checker
Villain sender alle hans jetoner til midten. $600 beløber det sig til.
Jeg må nu se mine to par bliver ødelagt af det ekstra es på bordet. Vil jeg kalde? Jeg ender med at kalde og det skyldes flere ting. Først og fremmest har jeg en hånd, der blokerer for Villains valuehænder. Jeg mindsker kraftigt sandsynligheden for, at Villain sidder med 99, TT, AT og A9. Jeg er usikker på, om Villain får sendt AJ og dårligere esser ind på river, da jeg sagtens kan spille AQ og AK på denne måde og han måske ikke forventer, jeg kalder dårligere. Omvendt er jeg sikker på, at hvis Villain når til river med hans blufffs (f.eks. QJ, KJ og KQ), lukker han nok tit øjnene og sender stakken ind.
Jeg ender derfor med et kald og taber desværre til :9s:9d og dermed et fuldt hus til Villain.
Ville du have spillet den på samme måde?
Vil du se mere pokeranalyse, så følg med på Facebook, hvor jeg, denne uge, vil lægge en ny video op.



Jeg ville bare bette på floppet, vi vil ikke have han er heldig med draws…