Begynderguide efter pokerarrangement

I lørdags afholdte jeg et tre timers arrangement for folk, der aldrig havde spillet poker før (et enkelt par kunne dog opmelde, at de var rutinerede strippokerspillere med hjemmelavede regler).

Aftenen forløb stortartet og alle fik lært de grundlæggende trin til at mestre No Limit Texas Hold ‘Em. Jeg gik ikke så meget ind i decideret pokerstrategi, men efterfølgende spurgte nogle stykker ind til dette og tænkte, at jeg ligeså godt kunne lave denne miniguide, alle, der havde deltaget i arrangementet, kunne få glæde af.

  1. I poker er der nogle hænder, der vinder markant flere pots (puljer) end andre, hvorfor man som spiller rigtigt gerne vil lægge flere penge i potten, når man har en af de hænder, der i gennemsnit vinder mere end de andre. I ovenstående “hand chart” er de bedste hænder kategoriseret, hvor man i jeres spil meget gerne vil raise med dem før floppet (de tre første kort, der kommer på bordet), såfremt man holder en af kombinationerne fra de fem første (1.-5.) kategorier (= får de andre til at lægge flere penge i potten, når I har de gode hænder, der vinder oftere). Ps. Der er enten et “s” eller et “o” bagved hænderne i guiden. Det betyder suited eller offsuited, altså om hænderne er i samme kulør (spar, klør, hjerter eller ruder).
  2. Spil tight. Lad være at spille alle de hænder, du får tildelt, bl.a. af grunde listet i punkt 1. Vælg de bedste og spil dem.
  3. Keep it simple. Som det bl.a. kan ses her på bloggen er der meget matematik og avanceret strategi. Glem det, indtil du har spillet poker mange gange. Fokuser i stedet på at kunne kategorisere starthænderne nogenlunde (se handchartet øverst) samt håndrangeringen (se nederst).
  4. Når I kommer ned under 8 big blinds (= blinds er f.eks. 50/100 og I har 800 eller blinds er 1500/3000 og I har 24.000), går I enten all-in eller folder i første byderunde. Det havde Cathrine forstået rigtigt godt.
  5. Hyg dig med spillet og spørg de erfarne, der helt sikkert gladeligt deler ud af deres guldkorn.

Kunne du tænke dig et pokerarrangement til f.eks. din firmafest, en polterabend eller lignende, kan du læse meget mere på https://anderspoker.dk/firmaarrangementer/

, , , , INGEN KOMMENTAR

Læg en kommentar