Interview (del 2): Kan bots smadre pokerindustrien?
Der er ingen tvivl om, at den kunstige intelligens dag for dag bliver højnet enormt dag for dag og et af de steder, hvor den ikke er velset er blandt professionelle pokerspillere, da den i sidste ender sætter en stopper for deres levevej, hvis der ikke bliver gjort noget akivt imod det. Pnn.dk bragte igår et interview med undertegnede, hvori jeg forsøger at redegøre for denne situation (interviewet ligger også på BT.dk). Interviewet er del to og del et kan du finde her.
At skal gøres noget, står klart, da ingen af aktørerne i pokerbranchen (spillere, affiliates og selve pokesiderne) ønsker at se den dø. De eneste, der kan løfte denne opgave er pokersiderne, eftersom det er deres software, men spillere og affiliates kan aktivt sætte et pres ind for at få siderne til at tage problemet alvorligt.
En ting de desværre ikke gør idag og det er der flere grunde til. Først og fremmest bliver problemet med bots fejet ind under gulvtæppet, som det ser ud i dag og mange er derfor ikke klar over problemets omfang, dvs. de ved ikke, der er noget at protestere over.
Det er bots på alle niveauer af cashgames op til taksterne NL1000, men deres niveau er endnu ikke prangende. Botsene vinder typisk med en lille winrate (+ rakeback), men de suger enorme summer af penge ud af pokerøkologien. Penge som ellers ville være tilfaldet de vindende spillere.
Ser man kynisk på det, er det ikke i sidernes interesse at bekæmpe pokerbotsene lige nu, da de vinder mindre end de vindende spillere og samtidig spiller enormt meget (det vil sige mere rake til siderne). Problemet for alle er, at med tiden (og den går hurtigt i denne verden) bliver pokerbotsene meget bedre og vil således smadre pokerøkosystemet som det skete med backgammonens ditto.
Forhåbentlig kan vi som spillere/kunder (hånd i hånd med de største affiliates som f.eks. Pokernet samt interesseorganisationer som Dansk Pokerforbund) presse siderne til at gøre noget ved det nu. I morgen kan det være for sent.



