Jellyfish og en strategi der ikke var set før
Dengang da den første bot til backgammon, Jellyfish, blev lavet var mange af den opfattelse, at botten ikke var specielt god, da den lavede alt for mange ting, som for alle backgammonspillere ikke gav nogen mening. For eksempel kunne den godt lidt at hitte på punkt et (ace-punktet) og/eller lave netop det punkt og hidtil var alle af den opfattelse, at det kun var noget intermediate-spillere gjorde.
Mange af de dygtigste var så overbeviste om at botten Jellyfish var dårligere end mennesket, at de gerne spillede om penge, hvor en anden spiller så havde Jellyfish, mens de dygtige havde dem selv. I starten havde Jellyfish et par leaks, som man kunne exploite, blandt andet kunne de doble og redoble ved en rulleprime, hvor den var bagud. Derfor satte de spillere, som havde Jellyfish’ action satte som kriterie, at de selv styrede kuben og sidenhen blev dette leak fikset.
Efter Jellyfish havde været på markedet i noget tid, var det manges opfattelse, at Jellyfish nok var omkring nummer 20 i Danmark, hvis man sammenlignede med den danske rangliste. Efterfølgende har det dog vist sig, at Jellyfish var alle overlegne.
Bill Robertie, dobbelt verdensmester i backgammon og en af backgammonteoriens skarpeste, besluttede sig for at finde ud af hvorfor, Jellyfish gjorde som den gjorde og endte med at skrive verdens bedste backgammonbog, som overbeviste de fleste af Jellyfish’ værste kritikere.

På samme måde er der også mange kritikere af det nuværende pokerbotten PokerSnowie. Den gør ting, som vi ikke har set før i poker og derfor konkluderer mange, at den er dårlig. Jeg er endnu ikke i stand til at konkludere, hvor tæt PokerSnowie spiller på GTO, men jeg ved, at den er umenneskelig stærk (baseret på det mindre antal hænder, jeg har spillet mod den indtil videre).
Derfor virker det også dumt at afskrive det, fordi det gør “underlige” ting og jeg har i stedet valgt at arbejde seriøst med programmet, således at jeg kommer forrest i feltet, skulle det vise sig, det her var det tætteste, vi er kommet på GTO i poker indtil videre. Der er naturligvis også den risiko, at programmet er langt fra GTO og så har jeg delvist spildt min tid.
Fremtiden i pokeren ser meget spændende ud og den tilhører helt klart de folk, der mestrer al pokersoftwaren.


