Mit bedste kald

Januar startede som fugl og mit øje skuede nogle virkelig gode spil, på et af de sites jeg spiller, på en takst noget højere end jeg normalt sidder på.

Desværre var kortene ikke med mig (hænderne var ret standard, som f.eks. denne, http://www.pokerhand.org/?6523759) og i løbet af relativt få hænder stod det tydeligt klart, at dette togt ville ende i fisk og således trække min januar ned fra fugl til skildpadde.

Februar er startet godt med solid grind på 2 sites og igår fik jeg klikket med musen til øjnene til sidst skulle holdes åbne med tændstikker. 17 timer i alt, hvilket, som en af Pokerlejrens deltagere konstaterede, kun kan lade sig gøre, fordi jeg er i superform.

Når vi taler om form, er det udover den fysiske (som mange pokerspillere negligerer, typisk de dovne) også den mentale. Træne sin hjerne til mentalt at være klar til så lang en session. Dette er ikke noget, der er kommet over natten, men et resultat af mange års dedikeret indsats.

Jeg sad og scrollede forummet på det hedengangne Pokernetkontors (som jeg sad på) i  en anden forbindelse og fandt en sjov hånd, som jeg dengang postede “direkte” på forummet. Faktisk er det mit bedste (omend ikke største) kald i hele min karriere.

2010 er året og vi er sidst i ørkenvarme Vegas i juli. Mens jeg venter på, at min daværende kæreste får badet og make-up’et på vores værelse på Venetian og vi derefter skal videre til Circue du Soleil show, smutter jeg ned i deres pokerrum, hvor der kører det sædvanlige $5/$10 spil (deres højeste, som udvides til $10/$20 efter behov), for at slå tiden ihjel. Buyin er uncapped og jeg sætter mig, så jeg rigeligt dækker hele bordet.

Spiller var (og er det ganske sikkert stadigt) super saftigt, mange af dem kunne knap holde på kortene. Jeg havde i månederne forinden brugt en del tid på at studere folks fysisk adfærd i forbindelse med poker, hvilket rustede mig endnu bedre til konfrontation med Vegas’ såkaldte live regs.

Allerede i første orbit sker følgende, som danner basis for overskriften af denne blog:

Jeg åbner Kh 3h fra CO (beklager jeg ikke kan indsætte suits, det får jeg udbedret til fremtidige blogs) til $40.

Btn (ældre flink mand) caller. Det samme gør SB (Afroamerikansk fyr med bling bling, som bliver kaldt The Special One eller noget i den dur og soler sig i de andres anerkendelse. Han har desuden hans fugl siddende bagi) og BB (en døvstum ung fyr, som agerer ved pokerbordet ved hjælp af fagter).

Potten er såldes på $160 og vi skal nu se et flop.

As Ks 6h ($160)

2 x check og med mit andet par og et bagdørs farvetræk har jeg rigeligt til at bette, hvorfor jeg lægger $130 mod bordets midte.

Button folder, Small Blind caller og nu gør den døvstumme i Big Blind det til $500 med $1000 mere bag sig. Et ret stort raise, som polariserede ham mod farvetræk.

Mine overvejelser her var, at Small Blind havde et es og jeg med et klikraise kunne folde ham ud og spille mod Big Blinds farvetræk.

Som sagt så gjort, jeg klikraiser til $870 og nu sker der ting og sager.

Small Blind, den afroamerikanske blingbling fyr også kendt som ‘The Special One’ laver nogle fagter, beder hans fugl om hans drink, drejer lidt på diamanterne og siger så: “Ive got a made hand, come with your draws” og skubber så hans samlede stak på $2800 til midten. Al dette på mindre end 15 sekunder.

BB sender også hans samlede $1500 til midten.

Ikke det scenarie jeg havde tænkt på, da jeg klikraisede den døvstumme.

Jeg tænker nu i 6-7 lange minutter. Mine overvejelser går på, at der ikke er mange made hans derude, da AA, KK og AK alle bliver 3-bettet preflop og jeg ikke er sikker på, at i hvert fald ‘The Special One’ lige så nemt kommer til midten med A6 (dertil var han for dyb til i det mindste ikke lige at tænke det hele igennem, al action taget i betragtning).

Alt imens min tænken får ‘The Special One’ gjort flere ting, hvor alt skriger mod, at han ikke har en af den made hand, som jeg er bange for, nemlig 66.

Læg dertil hans kommentar om, at han har en “made hand”. Level 1 i livetells aka reverse tells (stærk betyder svag og vice versa).

Er jeg oppe imod 2 farvetræk, som min radar peger hen mod, er jeg super inde, specielt fordi, de ikke kan have det med et højere par end min konge (både esset og kongen i farven ligger på bordet) og jeg beslutter mig for stille at sige: “I call”, hvorefter jeg flasher K3.

Et suk går gennem resten af bordet, som på ingen måde kan forstå, hvad jeg har gang i.

De andre to viser ikke op og da bordet blanker – ‘The Special Ones’ Qs Ts ikke pengegivende og den døvstummes farvetræk det ej heller – tager jeg en velvoksen pot på lige over $7000, hvorefter jeg hit ‘n’ runner til Guy Laliberte show.

Et glimrende eksempel på, at man ikke skal begynde at snakke midt i en pot, med mindre man 100 % ved, hvad man gør. Dog havde jeg måske kommet frem til samme konklusion alligevel, da ‘The Special One’ repræsenterer så utroligt tyndt.

I de næste blogs vil jeg komme nærmere ind på live tells ligesom jeg også vil fabrikere nogle Youtubevideoer om samme emne.

Livepoker, i form af cashgame, er ikke noget, jeg nogensinde har tid brugt tid på og dette ser jeg ikke blive ændret i fremtiden. Min indtjening er højere online og der kan jeg spille 1000-1100 hænder i timen mod 30-40 live.