Mød min nye kollega

Er det svært at blive god til poker, spørger mange mig. Som med alt andet afhænger det af indsatsen, man lægger i det. De fleste opnår aldrig at blive gode til poker, da de enten prioriterer deres tid helt forkert i forbindelse med indlæringen eller slet og ret ikke investerer nok tid i projektet.

Vil man lægge bare 20 timer i pokeren om ugen, er det relativt ligetil hurtigt at tjene 15.000 skattefrie kroner per måned, efter blot et par måneder med den rigtige indlæring.

Den typiske fejl folk, der vil være gode til poker begår, er ikke at investerer nok i udvikling. Hvor det på enhver anden uddannelse (som ikke er støttet af det offentlige) eller f.eks. i en sportsgren er soleklart, at dygtiggørelse koster, er det som om, at de fleste pokerspillere ikke ser det på samme måde. Vil man være bedre til online markedsføring, tager man et kursus hos en kapacitet indenfor dette område og vil man forbedre ens score på golfbanen, hyrer man en golfcoach (golf pro). Begge ting koster naturligvis penge.

Kent-Pokerprojekt
En pokerspiller, som startede helt fra bunden, har imidlertid grebet det (for en typisk pokerspiller) anderledes an. Han hedder Kent og startede med at kontakte mig uopfordret og høre om mulighederne for at starte på vores pokerkontor, der på daværende tidspunkt lå i Larsbjørnsstræde. Vi var fuldt booket, men den første marts opstod der en mulighed, da vi var to, der sammen ville finde et nyt kontor. En plads var ledig og da jeg havde haft løbende kontakt med Kent, der virkede som yderst seriøs, var det nemt at tilbyde ham pladsen.

Udover at Kent altså aktivt opsøgte muligheden for at omgive sig med de (i al beskedenhed) bedste, købte han også straks pokercoaching af en rigtig dygtig pokerspiller i netværket. Jeg er imponeret af Kents arbejdsiver og for at motivere sig selv og sikre, at hans tid bliver brugt bedst muligt, har han tilmed oprettet en blog omkring hans udvikling. Bloggen er stadig i dens jomfrustadie, men er allerede anbefalelsesværdig for dig, der selv ønsker at forbedre dit pokerspil (og måske endda ønsker at tjene rigtigt mange penge). Den kan findes via dette link, Poker-projekt 2014.

Kent har altså valgt at investere en betydelig sum penge i uddannelse og holder han kadencen er jeg helt sikker på, det bliver en succes. Om jeg får ret, kan du helt sikkert læse mere om på hans blog og ellers skal jeg forsøge at lave et par mindre updates om hans udvikling set fra mit synspunkt.

4 KOMMENTARER
KOMMENTARER TIL DETTE INDLÆG
  1. Hvor meget skal man investere før man begynder at have 15k om månede?

    Simon E 26. marts 2014 SVAR
    • Hej Simon.

      Tak for dit spørgsmål. Det er meget svært at svare på det helt konkret, men er man ikke i stand til det indenfor 6 måneder, har man gjort noget galt i sin pokerudvikling.

      Folk spilder generelt deres tid som pokerspillere.

      Du er velkommen til at spørge uddybende.

      Mvh Anders.

      Anders Jensen - Pokerekspert 26. marts 2014
  2. Det kunne være interessant at høre hvad stakes er når man kan lave 15k om måneden?

    claus zachariasen 29. marts 2014 SVAR
    • Hej Claus.

      Med en dedikeret indsats og træning vil man være i stand til at slå NL50 relativt hurtigt, hvilket er der, du skal op, hvis du skal lave 15k (bemærk det er danske kroner) om måneden.

      Rent indkomstmæssigt er det naturligvis ikke ultra attraktivt i forhold til andre jobs, men planer er jo netop også, at man skal højere op.

      Mvh Anders Jensen.

      Anders Jensen - Pokerekspert 30. marts 2014

Læg en kommentar