Pokerspillere kan blive gode programmører

Variansen og den isolerede grind var to ting, Ben Plesser ikke fandt attraktivt og efter at have droppet Harvard Law School, valgte han at forfølge hans naturlige interesse for programmering og fortæller i bloggen, hvorledes han ser lighederne med poker:

• Meritokrati (intelligens, kompetence og ydelse er grundlaget for magtfordeling og social status). Både i poker og programmering er det den klogeste, som i sidste ende vinder mest.
• Demografi og kultur. Programmeringsmiljøet og pokermiljøet ligner hinanden både i form af community-delen og at begge grupper er mere risikovillige end gennemsnittet.
• Hård grind er påkrævet. Poker er et nulsumsspil og derfor er der for alle vinderne også en masse tabere (faktisk flere, da der også er rake). De dårligste har set WSOP på tv og tror de er verdensmestre, mens vinderne spiller en masse timer, analyserer og gentager. På samme måde for programmører, hvor de hårdest arbejdende er dem, der “vinder” mest.
• Der er også forskelle. Pokeren kan sammenlignes med guldeventyret i Klondike og vil en dag dø ud, mens behovet for programmeringsevner altid vil være til stede.

Sidstnævnte er jeg ikke ubetinget enig med ham i. Der vil altid være poker og det vil altid være muligt for de gode spillere at lave penge. Naturligvis kræver det hårdt arbejde, som i alle andre brancher.

Bloggen er alt i alt interessant og hurtigt læst, men i mine øjne er det oplagt at sammenligne pokeren med et væld af andre jobs. Slutteligt så ser I aldrig mig som programmør på trods af, at en af verdens bedste mænd (min far) er i den branche.