Pokerteori – kongen og bunden
RunItOnce er soleklart den bedste pokertræningsside lige for tiden og deres vel nok bedste coach, Ben “sauce123” Sulsky har lavet ny video med titlen Toygaming 2, hvor han tager os gennem to scenarier, fortæller os om matematikken bag og viser udregninger i CardrunnersEV. Selve eksemplerne er ret simple og viden som de fleste spillere fra NL400 og op har i nogen grad (jeg tror dog, der er mange, der kunne optimere deres pokerspil ved at få 100% styr på dette), men det er rigtigt vigtige koncepter i NLHE og meget enkelt handler det om vores bluffingfrekvenser i hænder, hvor det er nuts/air mod en bluffcatcher (bettingrangen (A) skal, såfremt den er perfekt polariseret, have samme value til bluff ratio, som de pot odds, vi giver vores modstander).
Det er ikke teori, som man kan nå at gennemgå, mens man selv spiller, men hvis man forstår det og øver sig i at bruge det ved hjælp af daglige analyser, bliver det nemmere og nemmere at bruge en tilnærmet model til praktisk brug.
Videoen er meget imponerende, men det ville være mere oplagt at sætte en matematik-wiz-kid til at lave dem og så lave Ben Sulsky det, han er bedst til, nemlig hands on pokeranalyser. Ratingen for træningsvideoen bliver flotte 78%.

Zaza har lavet en NL$1000 Zoom video på Leggopoker og som altid er der ret stor forskel på hans bund- og topniveau, hvor denne, om end den ikke rammer bunden, så er meget rodet og ubrugelig. I starten bliver han også ved at snakke om, at han har checkraised en hånd, hvor han blot har checkkaldt. Han leader så turn og undrer sig ikke over, potten er så lille. Videoen er live og virker som om, den skulle laves hurtigt. En af mine kollegaer her fra Pokerkontoret frarådede mig den faktisk, men jeg valgte alligevel at se den. Min rating af den bliver 50%.
Alle anmeldelser af træningsvideoer kan du se her.


