Ærlige og hurtige Pokershop.dk
At gå ned på udstyr er noget af det værste, jeg kan forestille mig. Derfor har jeg også jævnligt behov for at opgradere det pokergear, jeg bruger, når jeg afholder pokerarrangementer. Både fordi tingene bliver slidt og skal udskiftes, men også fordi jeg får større og større arrangementer i “porteføljen”.

Der er mange pokerforretninger online, men den ubetinget bedste er en lille en lige uden for århus. Pokershop.dk er dens navn og bliver bestyret af en pokerentusiast ved navn Ib.
Denne gang havde jeg behov for 2 nye pokerborde, nogle flere af de lækre Tophat & Cane pokerjetoner samt en ordentlig bunke plastickort (jeg synes Copag er bedst på det område).
Efter et opkald til butikken får jeg at vide, at pokerbordene ikke er på lager, men at de kan anbefale mig en forretning på Sjælland, der har dem i stedet. Det vidner om stort overskud at henvise mig til en konkurrent og efterfølgende risiko for, at jeg placerer alle mine indkøb der.
God service belønner jeg og derfor var jeg også klar til at bestille det resterende via Pokershop.dk (jeg tror i øvrigt også, at de er eneforhandlere af Tophat & Cane i Danmark). Ib var hurtig til at svare mig på et par spørgsmål og da de desværre havde udsolgt af T&C-jetonerne bestilte jeg i stedet to kasser “reserve”-jetoner, indtil Pokershop.dk igen har dem på lager og jeg kan opgradere min jeton-kollektion.
Jeg placerede min ordre og meget kort tid efter, fik jeg at vide, at min ordre var på vej og dagen efter kom posten så med ovenstående (og lidt til). Det var godt nok hurtigt og jeg vil klart placere alle mine fremtidige pokerindkøb hos Pokershop.dk. Eneste minus er, at nogle af varerne er i restordre, hvorfor et lille ønske fra min side kunne være, at man optimerer varelagret.
Pokershop.dk får 85% får den store service og ærlighed. De sidste procent havde de fået, hvis varelagret havde været intakt.
Klik her for at læse alle mine anmeldelser.


