Jeg vil skrive en pokerbog!
Jeg har i flere år tænkt, at det kunne være enormt spændende at skrive en pokerbog, hvor jeg kunne undervise folk i den nyeste pokerstrategi. Gennem det sidste år har jeg faktisk skrevet et par kapitler – preflopstrategi, HUDs på tre niveauer (begynder, mellem og avanceret) samt riverbets.
Der går nok en rum tid inden, jeg kan krydse dette punkt af på min bucket list, men når det sker, vil jeg være en glad mand. Planen er at skrive på bogen her og der, når jeg har tiden. Det vil sige et projekt, som jeg arbejder på, når jeg har tiden og lysten.
Bogen skal være på dansk, da der nærmest ikke er noget pokerlitteratur på dansk. Sidste pokerbog var velsagtens den bl.a. Carl Hostrup og Michael ‘DanTheMan’ Strunge skrev og uden at forklejne den var den meget henvendt til Hr og Fru Danmark. Jeg vil tilrettelægge min bog mod folk, der har lært poker og som ønsker at blive bedre. Typisk folk, der taber penge og ønsker at vinde i stedet.
Planen er, at bogens tema er No Limit Hold’em og at den skal kunne bruges af alle turneringsspillere, sit-and-go-spillere og cashgamespillere (op til NL50), da koncepterne er kopierbare. Fokus vil ligge på cashgames, som alle No Limit-spillere kan bruge.
Der vil være et utal af håndeksempler fra mine egne spillede hænder, fra de elever coacher samt interessante hænder fra nettet. Derudover vil der efter hvert kapitel være en omfattende quiz, så man kan teste ens nyvundne viden.
Da bogen, som indledningsvist nævnt, kun er i dens spæde fødsel, vil jeg blive meget glad for input til den. Har du ting, du mener der skal med? Emner? Skal den være fysisk? Hvorfor/hvorfor ikke? Er der ting, jeg ikke har tænkt på? Pris? Vil du købe den?
Jeg vil i den kommende tid berette om forløbet, men forvent ikke, den ligger klar i morgen : ) Vil du have muligheden for at få bogen før alle andre, så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev ved hjælp af nedenstående (og bekræft efterfølgende i din mailboks):
[mc4wp_form id=”2435″]
Kan du ikke vente med at læse bogen, kan du i stedet gå i dybden med de pokervideoer, jeg har lavet ovre på Facebook.



Hej Anders
Vil et eventuelt bogprojekt ikke bare risikere at tage meget tid, hvorfor punkt 1 bliver sværere at opfylde?
Jeg ved selvfølgelig ikke, om punkterne er i prioriteret rækkefølge.
Hej Mads.
Tak for dit spørgsmål. Jeg beklager, at jeg ikke understregede, at ovenstående billede blot var et “model”-billede, jeg fandt på Google og altså ikke et udtryk for hvordan, min egen bucket list så ud. Min egen ville nok bare det at få børn på sig : )
Ellers har du ret, jeg ser mange triste skæbner i pokermiljøet, hvor far bruger al for lang tid på pokeren. Det er ikke holdbart og jeg kommer 100% ikke til at arbejde ligeså meget den dag, jeg bliver far!
Mvh
Anders.
Jeg vil anbefale dig at skrive til så højt et niveau som muligt og glemme amatørerne 🙂
Jeg gør mit bedste for at niveauet bliver højt og alle får noget ud af det : )
lyder spændende, vil virkelig være et tiltrængt pust med en dansk pokerbog..
Du har en stensikker køber herfra
Hvis den altså ikke bliver for dyr 😀