Kan vi tjene penge på tighte spillere?

Ofte hører man, at pokerspillere snakker om, at det bord de sidder ved er dårligt, da alle modstanderne er meget tighte (Nits). Det er rigtigt, at man ikke tjener lige så mange penge på dem som mod en loose spiller (loose = spiller mange hænder, tight = spiller meget få hænder). Dog spiller de på en måde, der afviger fra det optimale og derved kan vi profitere på dem.

Når en Nit better stort, er det tid at folde vores hånd.

Når en Nit better stort, er det tid at folde vores hånd.

Når en spiller raiser fra f.eks. UTG, er det de andre spillere ved bordets ansvar at “forsvare” (enten via calls eller 3-bets). Forestil dig, at alle spillere, efter UTG har raiset, kun fortsætter med AA. I det tilfælde kan UTG lave profit ved konstant at raise ALLE hænder og blot folde, når de andre spillere 3-better AA. Derfor er det nødvendigt, at de andre spillere forsvarer en korrekt range og er denne for smal, giver de penge til raiseren, i dette tilfælde UTG.

Kun at spille AA er ekstremt og sådan er der ingen, der spiller, men en Nit forsvarer stadig for lidt, hvorfor vi justerer ved at raise lidt flere hænder preflop. Specielt hvis vi sidder på Button eller i Small Blind, der er foldet til os og Nitten sidder i en position efter os.

Nitten ser spøgelser

Det er ikke bare preflop, at en Nit folder for meget. Nitten ser ofte spøgelser postflop og man kan tit bluffe scarecards. Med en ikke nut-hand (dvs. den bedst mulige på bordet) vægrer han sig ved at kalde flere bets og specielt et all-in. Dvs. vi skruer noget op for vores barrel-frekvens uden dog at lave non-equity-bluffs.

Derudover vælger vi at raise flere at nittens bets, da en nit bet-folder for meget. Specielt på turn, hvor en nit ofte bet-folder alle top-par-hænder.

Et typisk turneringsleak

En anden typisk linie, en nit tager, er en bet-check-bet/check-call linie. F.eks. raiser Nitten fra Button med J8 og vi kalder i Big Blind floppet kommer J56tt, vi checker, nitten c-better og vi kalder. På turn vil nitten ofte checke tilbage for at potkontrollere for så enten at kalde et riverbet fra os eller selv valuebette. Ikke at det nødvendigvis er verdens dårligste strategi, men vi kan udnytte Nittens vægring mod at kalde store bets med marginale hænder (i dette tilfælde top-pair uden kicker) ved at checkraise floppet bredere med bluffs og skyde favorable turn og rivers (hvis vi bliver kaldt). Typisk er dette også et leak for stort set alle turneringsspillere. De c-better for meget med marginale hænder for at checke turn bag for potkontrol.

Eftesom en nit folder for meget, vælger vi heller ikke at valuebette meget tyndt (f.eks. et svagt top par på river), da Nitten som oftest folder det, vi slår og kalder med det, der slår os.

Når en Nit raiser stort

Omvendt når en Nit better eller raiser stort er den korrekte strategi at folde mange flere hænder end mod en normal spiller, da hans valuerange er meget tight.

Alle de ovennævnte leaks er ikke nødvendigvis egenskaber, alle nits besidder. Ofte udviser de kendtegnene i større eller mindre grad. F.eks. kan nogle være meget tighte preflop, men omvendt meget bevidste om deres stærke range postflop, hvorfor vi kun ønsker at raise mere mod dem preflop, men ikke øge vores bluff-frekvens postflop.

For at opsummere de korrekte justeringer, som vi kan tage mod nits:

  • Raise mere preflop, specielt fra Button og Small Blind, når Nitten sidder efter os.
  • Vi øger vores barrel-frekvens på gode runout. Scarecards er en Nits værste mareridt.
  • Raise flere af Nittens bets enten på flop, turn eller river, da Nitten ofte kun vil gå død med Nuts (dvs. den bedste hånd).
  • Valuebet ikke tyndt.
  • Fold, hvis Nitten better eller raiser stort.

Ønsker du mere pokerstrategi, kan du se mine videoer på Youtube eller Facebook.

INGEN KOMMENTAR

Læg en kommentar